Premier Elite 48 er en del af Elite serien, som er en række centraler der dækker hele spektret fra privat beboelse til store AIA installationer. Alle centraler benytter samme tilbehør og programmeres på samme måde.
Premier Elite 48 kan benyttes sammen med Texecom's Connect cloud platform. Med cloud kan du tilgå centralen uanset hvor du befinder dig, og du vælger selv, om du vil tilgå centralen via mobiltelefon, tablet, PC etc. [*].
Al betjening og programmering af systemet foregår i klar dansk tekst på betjeningspanelerne og spørgsmål besvares med simple JA og NEJ kommandoer.
Systemet kan køre med indtil flere forskellige gruppeprincipper:
- EOL grupper, kan kables som ubalanceret, dobbelt balanceret eller triple-balanceret [T-EOL med Antimask]
- Trådløse grupper med Texecom's unikke RICOCHET MT2 teknologi.
- iD-Grupper via interface. Et modul giver to iD-busser á 30 iD-led som kan tilsluttes systemet.
Med RICOCHET MT2, verdens mest avancerede trådløse signaleringsteknologi, er hver enkelte trådløse enhed i stand til at modtage og videresende signaler fra andre trådløse enheder i samme netværk. På denne måde kan der opnås et stort dækningsområde, da alle enheder fungerer som repeatere for hinanden. Det muligt at tilslutte flere modtagere til centralen, hvilket giver plads til flere trådløse enheder.
Premier Elite 48 benytter samme processor som andre centraler i serien, hvilket sikrer nem konvertering af centralprogrammering, i tilfælde af at centralen skal konverteres til en anden type Premier Elite central.
Alle Premier Elite centraler har højeffektive switchmode strømforsyninger, hvilket kan reducere el-omkostningerne med op til 40%, i forhold til centraler med traditionelle transformatorer.
Det er muligt at tilslutte en PC lokalt til centralen, via IP netværk, GPRS netværk eller via Texecom Cloud [*]
Systemet indeholder endvidere udvidet diagnose muligheder, både direkte på betjeningspanelerne og via software, heriblandt:
- Indbygget voltmeter
- Indbygget amperemeter
- Indbygget feltstyrke tester, viser signalstyrke samt rute for trådløse RICOCHET MT2 enheder
- Systemspænding justeres automatisk efter forbrug
[*] Texecom Connect, Connect App samt Texecom Cloud kræver centralfirmwareversion 5,0 [eller nyere] samt SmartCom kommunikationsenhed installeret.
Opsætning af SmartCom til Ethernet (åbner Youtube i nyt vindue)
Opsætning af SmartCom til WiFi (åbner Youtube i nyt vindue)
Tilføj Texecom Connect app-bruger til Texecom Cloud (åbner Youtube i nyt vindue)
Opgradering fra Connect V1 app til V2 app (åbner Youtube i nyt vindue)